vores synspunkter

Hunde i træning
Der kan være flere årsager til at man sender sin hund i træning.
Det er ofte følgende grunde:

1.Man syntes ikke man har tiden, lysten eller evnerne til at udføre det.
  For mange krævende job at få hunden lært apport og lydighed.
  Også  mange erfarne hundeførere vælger denne løsning,fordi de selv slipper for det  grundlæggende arbejde

2. Man har f.eks. store problemer med eftergang og/eller træg rejs.
 Det er ofte hunde der er et par år gamle når de kommer, da det er der de bliver jagt tændt og problemerne kommer.

Hundenes forudsætning beror  både på arvelige egenskaber, rase og miljø for opvæksten

Miljø er vigtigt.
En hund der fra lille af har været opvokset i god kontakt med mennesker har selvfølgelig langt bedre forudsætninger end hunden der har været sig selv uden god kontakt og prægning.
Hundegårds hunde findes endnu, men ofte er problemhunde dem der fra hvalp må tilbringe hele dagen alene i bur eller lignende .(Det er ikke lovligt i Sverige, men i Norge er der ingen lov om det).
Hundene har ofte manglet kontakt og prægning.
En hund er et flokdyr og har brug for kontakt med både andre hunde og mennesker.
Derfor har vi også langtids træning, hvor hunden kan være fra hvalp hvis man f.eks selv jobber hele dagen

Arvelige egenskaber har også stor betydning.
Det er normalt nemmere at lære de kontinentale hunde at apportere store ting som ræv og gås. De er avlet mere robuste da de er brugt til alle former for jagt.

Engelske hunde er normalt  mere bløde. De er specialister i fugle arbejde og skal gå meget stort med stort tryk. Derfor har man ofte avlet dem  lidt blødere, for det er de hunde som kan styres og dem der får præmierne, så de bliver jo automatisk ofte brugt i avlen. En del engelske hunde kan være meget hede i fugl.
De kræver noget dressur for at kunne styres i fugl.
Er dressuren ikke på plads, risikerer man at de bliver træge og vanskelige at få til at rejse fugl. Det bliver de ofte fordi grundtræningen ikke er i orden så man må bruge for hårde metoder for at stoppe dem i fugl.
Man kan ikke dressere hunden i fugl. Den må have grundtræning før den møder fugl og det er meget vigtigt at man holder dressuren ved lige når man får sin hund hjem, for at den stadig skal være velfungerende i fugl.
Ejeren må holde det ved lige: vi kan ikke lære hunden  at have respekt for ejeren. Men hvis ejeren følger vores anvisninger  er det ikke noget større problem.
Det er vigtigt at man følger de anvisninger man får i hvordan vi synes den enkelte hund skal styres og trænes.
Der er stor forskel på de forskellige hunde, helt ligesom det er med os mennesker.
Det er ikke er alle der kan blive professor men med den rette træning kan man næsten få
alle til at blive gode og velfungerende  hunde.
Med hensyn til træge rejsere; er nogle meget lettere at gøre træge end andre, for det har også noget med arv at gøre.

Hundens alder
Bedst erfaring har vi med hunde der er ca 8-9 mdr. gamle. Men det er ingen fast regel.
jo yngre hunden er, jo nemmere har de som regel ved at lære.

 jo yngre jo lettere at lære. Det gælder både for Emma og hvalpen

Hvalpe vi har i lang tids træning, træner vi fra de er 8 uger det går ganske hurtigt,  men træningen kan jo ikke være så intensiv.
er de i 6 ugers træning træner vi målrettet og så må de have en vis alder.

Arv og miljø har en meget stor betydning for resultatet, ligesom ejerens vilje og energi til at føre træningen videre.
Dog er vi bedst tilpasse med hunde under 2 år men vi har også haft hunde på 6 år.

                  Bella 6 år. er ikke for gammel til at syntes det er sjovt at lære apport


Skal den ruhårede hønsehund stadig være en stående fuglehund eller skal den  blot være eftersøgningshund og driver.

På min køretur på ca. 3000 kilometer rundt på hundetræning, har kedsomheden drevet mig til tasterne.

  Skal den ruhårede hønsehund stadig være en stående fuglehund eller skal den  blot være eftersøgningshund og driver.
At lære en hund at gå spor behøver man ikke en jagthund til.
Enhver puddel kan lære denne disciplin lige så godt og som en drivende hund kan man også bruge mange andre racer. Til og med lige så godt resultat.
Den ruhårede hønsehund er unik.
Det er en af de få racer som kan blive god til det hele med den rette avl og træning.

 En fuglehund skal  have en del medfødte evner.
Den skal evne at finde og nagle fuglene.
Det vil sige; gå i et areal dækkende og fornuftigt søg, med et tempo, således fuglen trykker. Det kræver selvfølgelig en hund, der er let at dressere og en hund der er bygget således at den kan bevæge sig  optimalt på marken.
Hovedet skal bæres som det står i standarden. I eller  lidt over ryglinje.
Galoppen skal være flydende ikke hoppende.

 Begrundelsen er, at hunden let skal kunne opfange  færten eller strålen, som nogen siger.

 Jo mere ujævnt hunden går,  jo sværere er det at være præcis på færten.
Hvis hunden går med hovedet for lavt, opfanger den ikke lugten fra fuglen, før den står oven på den.
Dette kan lade sig gøre de steder, hvor man bruger udsatte fugle, som ofte er meget tamme.
Træner man for meget på nyudsatte fugle, bliver hunden let for dårlig til at magte de vilde.

 De nyudsatte er for lette at magte og hunden bliver sjusket.
Hellere 1 stand på vilde fugle, end 5 på nyudsatte

 Træner man udelukkende på vilde fugle, opdager man hurtigt hvad fart, søg og stil betyder. Jo vildere fugle, desto mere af disse arvelige egenskaber kræves.
Og det er helt nødvendig at hunden har medfødte egenskaber til at lade sig styre og dirigere.
Dvs at den er dressurbar  , Den må kunne lære sig samarbejdets kunst.
Ellers bliver jagten  resultatløs .
Desværre er der mange, som glemmer disse vigtige elementer.
I stedet går man meget op i hundens evne til at gå spor, svømme ,hårdhed og apport discipliner. Alt dette kan man lære en hund.
Ofte ser man hunde som ikke kan styres på marken; blive højt præmierede schweisshunde. For da har den jo line på og så er det ingen sag at styre hunden. Men det siger ikke noget om hundens dressur barhed.
Et frit søg siger meget mere om samarbejdsvillighed og om hundens evne til at lade sig styre og dirigere.
At hente en ræv er flot, men det tror jeg at man kan lære alle ruhårede hønsehunde.
Det er selvfølgelig også en rigtig vigtig disciplin da de ruhårede hønsehunde skal kunne alt hvad man behøver en jagthund til.
For netop være den alsidige hund man kan bruge i alle de jagtlige momenter.
Men skal vi bevare den som en alsidig hund, tror jeg det er meget vigtigt at man begynder at kigge på den ruhårede i marken.
En puddel kan lære at gå spor der er flere dage gammelt. Det kan en hønsehund også, men det har ikke noget med jagt egenskaber at gøre.
På marken finder man de medfødte egenskaber.
Evnen til at finde fugl  (bruge næsen).
Dressur barhed: ( at søge for sin fører).
Nagle fuglen.
At kunne styres ved fældning så den apporterer den eller de fugle som er skudt inden den fortsætter sit revierings søg.
Hunden skal kunne bevare roen, ikke stresse under apporten.
Det er den stressede hund der er hårmundet. vildtet skal findes og afleveres uden det er knust af en overstresset hund

 
Hvordan skal  min ruhår være?
Den skal gå med stor energi

Jagte klogt og frem for alt finde fugl.

Temperamentet skal være til sofaen, børn og andre hunde skal den kunne lide. Den skal være glad for at arbejde.
Det har jo også noget med føreren at gøre.
Vi skylder hunden, at give den en god og fornuftig træning

 Vi skal  huske at vores hunde er familiehunde langt den største del af tiden.

 Vi kan ikke have hunde som naboens børn ikke kan klappe eller som æder naboens hund eller kat.

 De dage er ovre, hvor den ruhåret hønsehund skal stå og gø i hundegården.
I dag er den en del af familien.
Ligeledes skal den være en fin jagtkammerat som er effektiv og dressur bar, så man kan slippe den på jagten uden at være nervøs for at der er et dyr der skriger fordi hunden har fanget den i brombærrene.
Eller de næste såter er drevet af, fordi et alt for overdrevet jagtinstinkt har taget over og al dressur er gået fløjten.

 jeg har endog hørt at nogle kun træner spor fordi de ikke kan styre hunden løs -tror dog  ikke det passer. men sporarbejde er i høj status og det er vældigt fint- blot man ikke glemmer alle de andre discipliner den ruhårede skal kunne, hvis den skal fører slægten videre.
Mange mener at det ikke er vigtigt, at hunden går med høj fart.

 Men kunsten er at hunden går med så høj fart at den får fuglen til at trykke.Men farten må selvfølgelig ikke være højere, end næsen følger med. Nogle render blot for at løbe og glemmer helt at bruge næsen. Det er en rigtig dårlig ting og disse hunde skal man holde øje med: Det ser vældig godt ud og nogle kan falde for at bruge denne type i avlen.
Man skal kigge meget på effektiviteten.

  Hundene kan øge deres effektivitet væsentlig med den rette dressur, men det er en helt anden historie.
Når jeg skriver så meget om markarbejdet er det absolut ikke fordi jeg ikke mener alle andre discipliner er vigtige.
Men jeg syntes marken er blevet noget bort glemt .måske mest i dk.
Det er jo trods alt en hønsehund.
Hvordan man træner sin hund på marken er jo en anden historie som vi kan tage på næste rejse.

Gamle film